Mad

Granmedia har stor erfaring inden for et væld af foto- og videodiscipliner, og madfotografering er naturligvis ingen undtagelse. Jeg arbejder professionelt med madfoto, -videoer og -styling, og jeg kan både rykke ud til madarrangementer, på restauranter eller madskoler. Madfotografering åbner op for mange forskellige muligheder, da man både kan være kreativ med anretninger, farver, kulisser og opsætninger. Målet for en madfotograf er at vise maden på en både spændende og appetitvækkende måde, så du næsten kan dufte og smage maden – blot ved at kigge på billederne. Granmedia skaber altid smukke, naturlige og enkle madbilleder og -videoer, der yder maden fuld retfærdighed, medmindre andet ønskes. Derudover kan jeg både assistere som madfotograf i et studie og på udendørs lokationer, og fælles for alle billeder og videoer er, at de har fokus på maden, mediet og målgruppen. Du kan både bruge billederne og videoerne til kogebøger, emballage, reklamer, hjemmesiden eller opslag på sociale medier. Lad mig endelig høre, hvad dine ønsker er i forhold til en madfotografering, og så vil jeg forsøge at imødekomme dem bedst muligt. En stor del af det at være madfotograf kræver skarpe koordineringsskills samt et øje for detaljen. For at få de absolut bedste madbilleder skal maden nemlig helst være klargjort på lokationen. Derudover giver det rigtig god mening, at maden klargøres i et flow, så der ikke står 10 eller 20 retter klar på én gang.